Velkommen her til vores hjemmeside

Her på Kikkenborg har vi i mange år dyrket, vasket og solgt jordskokker til det professionelle køkken og de private køkkener i mere end 15 år.

Da jordskokken er en særdeles knudret knold/rodfrugt med en del trævlerødder, har den fået ry for at være besværlig at rengøre og anvende.

Derfor har vi, her på gården, lige siden vi lagde den første knold for 18 år siden haft en klar målsætning for vores jordskokker.
Vores jordskokker skulle være ”skrællefrie” Vi vil have at jordskokken skal fylde meget mere i de danske køkkener, også i hverdagen, ikke kun lørdag aften! Vi besluttede, at når man køber vores jordskokker, skal man hverken skrælle dem el. fjerne rodtrævler m.m. Det eneste man skal gøre er at skylle dem.

Derfor har vi indrettet vores produktion således at vores jordskokker sidder i jorden hele vinteren, det betyder at de holder sig friske og ferske og at de bevarer den friske nøddeagtige smag.


Når vi ”graver” dem op med en optager bliver de vasket og efterbehandlet på en speciel måde, som vi har udviklet, det betyder at jordskokken er klar til brug med det samme, man tager den ud af indpakningen.Fordelen ved Vores skrællefrie jordskokker er:
1) Du slipper for at skrælle dem.
2) Der er ingen MADSPILD! Alt kan spises
3) Du får lyst til at bruge dem i dagligdagens madlavning, fordi det er nemt!Jordskokker, er ikke kun til suppe!!!!
Mange tror at jordskokker kun er til at lave suppe af. Men det er forkert. Det er rigtigt at der bliver en fantastisk suppe på den gode Rodknold.Men jordskokken kan anvendes i hundredevis af forskellige retter:

For at I som brugere kan blive inspireret til nye nemme madretter, besluttede vi fra dag ét, at vi skulle udvikle nye retter og lave opskrifter, som alle kan bruge. Selvfølgelig med udgangspunkt i vores ”skrællefrie” jordskokker. Derfor samarbejder vi med lokale kokke, private madentusiaster m.fl. Om at udvikle nye opskrifter.

Disse opskrifter vil blive tilgængelige på vores hjemmeside. Nogle på skrift og andre på film.

Har du gode ideér til nye opskrifter, som du synes andre skal have glæde af, er du velkommen til at kontakte os.

Velbekomme!
Med venlig jordskokkehilsen
Johannes A. Lomholt
(jordskokkeavler)